Bred aftale om 1,3 milliarder til fiskere efter brexit

Et bredt politisk flertal er enig om en kompensation på 1,3 milliarder kroner til danske fiskere, der har lidt kvotetab som følge af briternes udtræden af EU.
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Torsdag eftermiddag er regeringen og samtlige partier i Folketinget indgået en politisk aftale, der fordeler 1,3 mia. kr. fra EU's såkaldte brexit-reserve til erhvervet og lokalområderne,

Det oplyser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.

Dermed er der hjælp på vej til de fiskere, følgeerhverv og lokalområder, der mister kvoter og indtjening som direkte konsekvens af briternes exit fra EU, hedder det.

"Det var et hårdt slag for mange fiskere, da briterne sidste år lukkede døren og sagde farewell til Europa. Virkeligheden forandrede sig drastisk, og kvoterne blev med ét færre," siger fiskeriminister Rasmus Prehn (S) i meddelelsen.

"Det er kun fair og rimeligt. Og så sikrer det, at man har mulighed for at fortsætte i erhvervet eller forlade det nogenlunde tørskoet," tilføjer han.

Han bakkes i pressemeddelsen op af udtalelser fra en lang række folketingskolleger.

40 millioner til forarbejdningsvirksomhederne

Der er i alt afsat 841 mio. kr. til kompensation for fiskernes direkte kvotetab og 25 mio. kr. til kompensation for tabt omsætning for de fiskere, som ikke selv ejer kvoter.

Derudover vil man som del af aftalen styrke den grønne omstilling og stille som betingelse for en del af kompensationen (10 pct. kompensation), at fiskerne bruger 10-15 pct. af deres kompensation til at omlægge til grønnere løsninger som eksempelvis investering i skånsomme eller selektive redskaber. De mindste fartøjer er undtaget fra den del.

Endelig er der afsat 40 mio. kr. til tabt indtjening til forarbejdningsvirksomheder. 35 pct. af kompensationen skal gå til grønne investeringer i produktionen, fremgår det.

Storfisker afkræves over 270 millioner - fredag falder dommen

Torskefiskeri i Kattegat skal bremses efter EU-aftale

Rasende franske fiskere truer britisk import

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter