FødevareWatch

Torskeopdrætter har fået hul på salget

Det norske torskeopdrætsselskab Norcod med danske stiftere og storinvestorer i ryggen har fået gennembrud i produktionen og øjner sorte tal på bundlinjen.

Foto: Norcod/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter et fire års angt tilløb kommer der nu endelig torsk ud fra den norske opdrætsvirksomhed Norcod.

Selskabet er stiftet af den danske seafoodkoncern Sirena Group, der også markedsfører den opdrættede torsk fra de norske kyster, og Norcod meldte i august om, at nu var produktionen for alvor i gang. Det smitter af på tallene i regnskabet for tredje kvartal i det børsnoterede selskab.

Nordsjællandsk seafoodselskab tredobler egenkapital gennem børsnotering 

Omsætningen er som følge af produktionen af 345 ton torsk i kvartalet løftet til 15,9 mio. NOK, og målsætningen er samlet set at ramme 5000 ton torsk fra første hold af 2,4 millioner udsatte fisk i løbet af første kvartal næste år. Norcod melder i regnskabsmeddelelsen om to måneders forsinkelse på planerne som følge af høj havtemperatur i sommer.

Norcods målsætning er at nå en produktionskapacitet på 25.000 ton torsk i 2025.

I tredje kvartal lander bundlinjen på minus 6,7 mio. NOK og et underskud i årets tre første kvartaler på samlet 26,4 mio. NOK, men venter klar bedring i resultaterne i fjerde kvartal efterhånden som produktionen stiger. Og der er store forventninger til fremtideni selskabets udmeldinger.

"Dette meget væsentlig milepæl viser konceptets levedygtighed og demonstrerer, at Norcod har opnået kommercielt levedygtige, biologisk overlegen opdrættet torsk, hvilket baner vejen for en positiv og lukrativ fremtid for branchen," lyder det i regnskabsmeddelelsen.

I sommer købte danske Atrha Kapitalforvaltning med 600 velhaverfamilier bag sig yderligere op i det norske torskeselskab og satte sig dengang på over 32 pct. af aktierne. Både Jan Severin Sølbæk fra Artha Kapitalforvaltning samt Sirena Groups Boe Spurré og Peter Buhl sidder i Norcod-bestyrelsen.

Norcod blev børsnoteret i Oslo sidste år og aktiekursen er de seneste tre måneder løftet med knap 9 pct.

Dansk velhaverinvestor køber yderligere op i norsk torsk 

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier