Kemikalieudslip efter brand ved laksefabrik er under kontrol

Politiet har endnu ikke fundet frem til årsagen for branden, da der stadig foregår efterslukningsarbejde.
Foto: Cicilie S. Andersen
Foto: Cicilie S. Andersen
AF RITZAU

En storbrand på en laksefabrik i Hvide Sande har siden torsdag forårsaget et kemikalieudslip i Ringkøbing Fjord. Men udslippet er nu under kontrol.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse fredag eftermiddag.

Der er i løbet af fredag blevet foretaget prøver af badevandet i fjorden, og det har været medvirkende til, at det potentielt forurenede område er blevet indskrænket, fremgår det.

Stoffet farver vandet rødt og kan medføre skader, hvis man kommer i kontakt med det. Men politikredsen har endnu ikke fået meldinger om personer, der er blevet udsat for det.

40 mennesker blev onsdag aften evakueret under den voldsomme brand. Den brød ud på laksefabrikken Atlantic Sapphire i Hvide Sande.

Siden er branden kommet under kontrol.

Men årsagen til branden er endnu ikke fundet, da der fortsat sker en del efterslukning på stedet. Først efter slukningen på stedet kan politiet gå i gang med at finde årsagen.

Midt- og Vestjyllands Politi fraråder frem til mandag i næste uge, at man ikke opholder sig i vandet i Ringkøbing Fjord på strækningen fra Langsand til Beddingsvej og 1000 meter ud fra kysten, skriver politiet i pressemeddelelsen.

Man kan dog fortsat frit færdes i og omkring Hvide Sande, så længe man respekterer afspærringer, der skulle være blevet opsat i området.

Den voldsomme brand har haft store konsekvenser for laksefabrikken, fortalte virksomhedens direktør, Thue Holm, torsdag. De fleste fisk er døde.

"Folk har lagt mange år, tid og blod i det her, så det er selvfølgelig hårdt at miste næsten det hele. Medarbejderne er derfor blevet tilbudt krisehjælp," sagde Thue Holm.

"Vi har også lagt planer for de kommende uger for at sørge for, at der stadig er bemanding herude til at passe på de fisk, vi har tilbage."

Uheld og ulykker har været del af hverdagen i Atlantic Sapphire

Storbrand på laksefabrik har skabt ætsende kemiudslip

Direktør for nedbrændt laksefabrik: Alle er chokerede

Omfattende dansk brand sender lakseaktie i dørken

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter