Fiskesygdom er inddæmmet i Danmark trods nyt fund

Fiskesygdommen IHN har ramt det syvende danske dambrug, som dermed kommer under tilsyn. Men Danmark har fortsat status som IHN-fri lyder meldingen fra Fødevarestyrelsen.
Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix

Før sommer var en række dambrug blevet ramt af fiskesygdommen IHN og forleden blev der meldt om et syvende fund fra Fødevarestyrelsen.

Sygdommen på dambruget nær Kolding betyder, at man hverken må flytte fisk til eller fra dambruget, der nu bliver den syvende "restriktionszone". Efter fundet af IHN melder Fødevarestyrelsen nemlig, at dambruget kommer under offentligt tilsyn.

Trods fundet har Danmark fortsat status som "IHN-fri", og selv om sygdommen er dødelig for fisk, er den ikke farlig for mennesker.

"Danmark har nu syv restriktionszoner med IHN, hvor der gælder særlige regler. Men det er først, hvis  mere end 25 procent af landet bliver ramt af IHN, at den resterende del af Danmark mister sin IHN-fri status," udtaler sektionsleder og dyrlæge i Fødevarestyrelsen, Signe Balslev.

Hos brancheorganisationen Dansk Akvakultur har man siden de første fund arbejdet på at udarbejde en fælles plan for de ramte dambrug for at skaffe hjælp til at håndtere omkostningerne og få godkendt slagterimuligheder hurtigt.

"Vi må desværre konstatere, at der nu er 7 IHN-ramte dambrug i Danmark, hvor ejerne står i en ulykkelig og meget svær økonomisk situation. Vi arbejder fortsat videre med den fælles handleplan og vi vil forsøge at hjælpe alle 7 dambrug så godt vi kan. Ambitionen er fortsat, at vi med en effektiv og hurtig indsats kan bekæmpe IHN-virus," udtaler direktør Brian Thomsen.

Foruden de syv dambrug er der også konstateret IHN i tre fiskesøer, men i juli erklærede Fødevarestyrelsen, 95 pct. af landet "fri for IHN-virus".

Certifikater udstedes igen efter dødelig fiskesygdom er inddæmmet

Ejere bag sygdomsramte dambrug i opråb til politikere 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter