Styrelse fraråder fiskeri i fjord efter forurening

En brand i en industribygning har givet forurening i fjord ved Sønderborg. Derfor frarådes fiskeri i området.
Foto: Marius Renner
Foto: Marius Renner
AF RITZAU

Fødevarestyrelsen fraråder, at man fisker eller spiser fisk fra Augustenborg Fjord, indtil der er blevet foretaget nærmere undersøgelser af forurening i området.

Det skriver styrelsen i en meddelelse.

Det skyldes, at forurenet vand kan være løbet ud i Ulkebøl Dam efter en brand i en industribygning tilhørende selskabet Omnicom i Sønderborg.

Herfra kan noget af vandet være løbet ud i Augustenborg Fjord, oplyser Sønderborg Kommune.

Tidligere har kommunen også udstedt badeforbud i hele Augustenborg Fjord. Det forbud gælder fortsat, indtil der er kommet testsvar på forureningsgraden.

"Det har taget lidt tid – sammen med Omnicom – at få helt klarhed over, hvilke stoffer, der kunne være risiko for at finde," siger Hanne Bruun, afdelingsleder i Erhverv og Affald i Sønderborg Kommune, i en meddelelse.

"Vi ved godt, at nogle måske tripper for at bade i fjorden igen, men vi tager ingen chancer. Vi vil være helt sikre på, at badevandet er i orden, før vi ophæver forbuddet."

Det er lykkedes beredskabet at stoppe forureningen, men forbuddet ophæves stadig.

Det skyldes, at kommunen fortsat afventer analyserne af vandet, mens oprydningen fortsætter i og omkring Ulkebøl Dam.

Sønderborg Kommune oplyser, at der bliver fjernet olierester og ødelagte planter. I den forbindelse vil der også komme lugtgener, da olien og døde planter vil gå i forrådnelse.

 

Advarsel til østers- og muslingesamlere i Vadehavet

Professor: Detailkæde vildleder om bæredygtige fisk 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter