Fjerde dambrug er ramt af frygtet fiskesygdom i Danmark

Det fjerde danske udbrud af fiskesygdom er konstateret i dambrug ved Holsted i Sydjylland, oplyser styrelse.
Foto: Ronny Hartmann / Ritzau Scanpix
Foto: Ronny Hartmann / Ritzau Scanpix
af ritzau

Fiskesygdommen IHN er for fjerde gang konstateret i et dambrug i Danmark. Alle fire udbrud kommer inden for kort tid. Det seneste udbrud er konstateret i et dambrug ved Holsted i Sydjylland.

Det oplyser Fødevarestyrelsen.

Det er det andet dambrug ved Holsted i Vejen Kommune, der bliver ramt.

"To dambrug tæt ved hinanden er nu smittet med IHN. Det er en ulykkelig situation, og vi gør, hvad vi kan for at hindre yderligere smittespredning."

"Der er restriktioner for virksomheder og lystfiskere i zonerne omkring de smittede dambrug. Og vi er i gang med at spore deres kontakter," siger souschef i Fødevarestyrelsen Tim Petersen i en pressemeddelelse.

19. maj oplyste Fødevarestyrelsen, at sygdommen var konstateret for første gang i Danmark.

IHN står for infektiøs hæmatopoietisk nekrose.

Det første dambrug, der blev ramt, ligger ved Stouby nordøst for Vejle.

I den forbindelse forklarede Tim Pedersen, at sygdommen er dødelig for fiskene, men den kan ikke smitte mennesker.

Det nye udbrud ligger i en restriktionszone, der er blevet oprettet i området ved Holsted.

Fødevarestyrelsen er i gang med at undersøge, hvordan smitten er opstået.

Dambruget, der er blevet ramt, er under offentligt tilsyn. Og virksomheden må ikke flytte fisk, produkter eller udstyr til eller fra dambruget.

For at begrænse smittespredningen bliver kontakter til de smittede danske dambrug opsporet. Det gælder blandt andet de forsendelser af fisk, der er sendt til og fra dambrugene.

I området er der også restriktioner for lystfiskere, der skal desinficere deres udstyr før og efter brug.

Ud over de to udbrud ved Holsted og det ved Stouby er et fjerde dambrug, der ligger syd for Bylderup-Bov ved Tønder, også blevet ramt.

Ifølge Tim Petersen ved Fødevarestyrelsen endnu ikke, hvordan fiskene bliver smittet.

"Opklaringsarbejdet er i fuld gang. Det er en omfattende proces. Derfor kan der gå tid, før situationen er færdigbelyst," siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter