Mere bæredygtigt fiskeri skal sikre branchens fremtid

Stort udspil fra Danmarks Fiskeriforening skal sætte rammerne for det pressede erhverv. Færre fiskefartøjer, brexit-kompensation, nyt innovationscenter og meget mere fokus på et bæredygtigt fiskeri skal sikre økonomi og opbakning til erhvervet, lyder målsætning.
Foto: Kåre Viemose/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Kåre Viemose/Politiken/Ritzau Scanpix

Fiskeriet er presset på en række fronter, og nu lancerer erhvervet selv en række forslag til en overlevelsesstrategi. Senest har brexitaftalerne kostet danske fiskere kvoter for en værdi på over 1 mia. kr., og i kombination med færre fiskemuligheder og lave priser mistede mange fiskere 25 pct. af omsætningen i 2020.

I udspillet "Danskernes Fiskere – kursen mod en fælles fremtid" foreslår fiskererhvervet en flådetilpasning for at matche den nye fremtid med færre kvoter og pres på fiskebestanden generelt. Og man understreger behovet for store forandringer.

Dansk fiskeri er klar til at opgive en femtedel af flåden 

"Vores vision er, at dansk fiskeri skal være et af verdens mest bæredygtige fiskerier - økonomisk, socialt og miljømæssigt. Derfor foreslår vi en række initiativer, der skal styrke alle dele af den danske fiskeflåde," lyder meldingen i udspillet. Tanken er, at politikerne skal prioritere flere investeringer i den "grønne omstilling og udviklingen af fiskeriet".

Fiskeriforening vil have udviklingscenter nær store fiskerihavne 

Danmarks Fiskeriforening foreslår, at der oprettes to puljer, der skal bistå til at udvikle nye teknologier til fremtidens fiskefartøjer og mindske CO2-udledningen på de nuværende fartøjer gennem investeringer i teknologi.

"Det er vores ambition, at fiskeriet skal udvikle sig sådan, at fiskeriet fortsat kan bidrage med vigtige arbejdspladser omkring fiskerihavnene. Vi vil være danskernes fiskere. Derfor skal vi naturligvis også fortsætte arbejdet med bæredygtighed og for at sikre et sundt havmiljø. Vi tror, at vi kan komme langt med dette udspil," siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening, i en pressemeddelelse.

Dyrt brexit

Flere tiltag i udspillet omhandler opbygningen af et nyt innovationscenter i Jylland, mere fokus på kystfiskeriets muligheder, målsætning om flere unge i fiskeriet, mere forenklet fiskerikontrol og at Danmark skal have styrket sin position på fiskeriområdet i EU.

Og så skal fiskeriet kompenseres for en brexitaftale, der i den grad gik de danske fiskere imod, da de i høj grad fisker i britisk farvand.

"Der er ingen tvivl om, at Brexit har kostet dansk fiskeri dyrt. Derfor kan det kun gå for langsomt med at sikre kompensation til fiskeriet og støtte til at gennemføre en flådetilpasning i dansk fiskeri," siger Svend-Erik Andersen, der tager alle budskaberne med på dagens generalforsamling i organisationen.

"Selvom det er et tungt budskab, er jeg ikke i tvivl. Der er for mange fiskefartøjer i Danmark, som landet ligger nu, og det skal vi have ændret. Det er simpelthen en forudsætning for, at vi kan få vendt skuden og sikre et rentabelt og bæredygtigt fiskeri i fremtiden," lyder det fra Svend-Erik Andersen.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter