Thorfisk må lukke fabrik efter coronaudbrud

Over halvdelen af de 50 medarbejdere på Thorfisk-fabrikken i Hanstholm er blevet ramt af corona, og derfor lukkes produktionen for en stund ned.
Foto: Gorm Olesen/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Foto: Gorm Olesen/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

I alt er der konstateret corona hos 28 af 50 medarbejdere hos fiskefabrikken Thorfisk i Hanstholm, og resten af denne uge vil produktionen være lukket ned.

Det fortæller direktør Morten Nielsen til Nordjyske.

"Vi har ikke rigtig kunnet vurdere, hvem der var nærkontakt, og hvem der ikke var, så vi har valgt at sende alle folk på Thorfisk hjem, indtil de er blevet testet på fjerde- og sjettedagen," oplyser direktøren, der er direktør for ejerselskabet Scanfish, der er del af Seafood Danmark-koncernen.

Scanfishs egen produktion i Hantsholm har ligeledes 17 medarbejdere sendt hjem i corona-karantæne.

Sidste produktionsdag hos Thorfisk var ifølge avisen fredag, og direktøren satser på, at man er i gang igen på mandag.

Fiskefabrik hårdt ramt af corona

Fiskechef om milliardmål: "Vi kommer ikke i mål alene med organisk vækst"

Salg til detailkæder fører fiskekoncern til ny rekord

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu