Det har været ventet, og nu står det sort på hvidt, at Grønland på sigt vil fange sine egne fisk.

Det fremgår af en koalitionsaftale mellem partierne Inuit Ataqatigiit og Naleraq, der fredag offentliggjorde, at de vil danne regering med det snævreste flertal, der er muligt.

Fiskeri er en afgørende motor for økonomien, da det udgør langt størstedelen af eksporten i Grønland, hvor der var valg i april.

Dermed skal der være langt færre trawlere fra eksempelvis Irland, Frankrig og Tyskland i de grønlandske farvande. Det står i aftalen.

"Det er nødvendigt med langsigtede mål vedrørende fiskeriet. Koalitionen er enig om, at de kvoter, som i dag fiskes af fiskere fra EU, i fremtiden bør fiskes af grønlandske fiskere," lyder det i aftalen, som blev indgået fredag.

Rejer er langt den vigtigste fangst i Grønlands fiskeri, som står for omkring 90 procent af eksportindtægterne.

Udfordringen er blandt andet, at der skal opbygges en flådekapacitet, der kan fange kvoterne.

"Man kunne nok godt i løbet af en årrække opbygge den kapacitet, der skal til for at fiske de kvoter selv. Men så ville man risikere at miste den toldfri adgang til EU's markeder," siger Ulrik Pram Gad, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis.

I januar indgik den forrige regering og EU-Kommissionen en ny seksårig-aftale om fiskeri.

Den sikrer, at Grønland til og med 2026 kompenseres med knap 100 millioner euro.

Som en del af aftalen har Grønland fri toldadgang til EU. Spørgsmålet er, om det vil forsvinde, hvis Grønland sælger færre fiskekvoter til unionen.

Som en anden del af betalingen får Grønland over 200 millioner kroner årligt til uddannelse. Det blev i sin tid vedtaget som en ekstrabetaling.

Det har den nye regering været ordknap om.

I 1985 trak Grønland sig formelt ud af EU.

"Siden Grønland meldte sig ud af EU, har det været grundstammen, at Grønland ikke har været klar til at fiske sine egne fisk, og EU har købt kvoter til overpris. Men nu har man besluttet, at de selv vil tjene penge."

"Det er interessant, om EU stadig er interesseret i at betale udviklingsbistand til Grønland," siger Ulrik Pram Gad.

En fiskerikommissionen blev nedsat i 2019 og skal komme med anbefalinger til en ny fiskerilov samt forslag til blandt andet kvoter, licenser og fiskerikontrol.