Formand om fugleinfluenza: "Store kalkunbesætninger er problematiske"

Ifølge en fjerkræ-formand er det særligt kalkunbesætninger, der er udsat for fugleinfluenza.
Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Særligt kalkunbesætninger kan være genstand for tilfælde med fugleinfluenza.

Det påpeger flere formænd inden for fjerkræerhvervet.

Ifølge Finn Jensen fra foreningen Frit fjerkræ er der set lignende tilfælde i 2016 og 2017.

Det skriver Sjællandske.

"Det er videnskabeligt påvist, at den højpatogene fugleinfluenza, vi er ramt af i øjeblikket, stammer fra de store, intensive fjerkræbedrifter (som kalkunbesætningerne ved Skælskør), hvor den ufarlige, lavpatogene fugleinfluenza kommer ind og muterer til den højpatogene variant, der slår mange fugle ihjel. Derfra undslipper den og smitter vilde fugle, der sammen med mennesker og transport af fugle bringer den rundt," siger Finn Jensen til avisen.

Avisen har stillet en række skriftlige spørgsmål til Fødevarestyrelsen, som ikke er vendt retur med svar.

Torsdag fortalte Fødevarestyrelsen om et nyt tilfælde af sygdommen på en kalkunfarm med en besætning på 24.000 kalkuner. Besætningen ligger ved Bøgelunder tæt på Skælskør. Knap to kilometer derfra er 40.000 kalkuner netop blevet aflivet som følge af et smitteudbrud.

Fødevarestyrelsen har oprettet to zoner på tre og ti kilometer rundt om den smittede besætning. Inden for de tre kilometer skal alle ejere af fjerkræ registrere deres dyr, og i begge zoner er det forbudt at sælge samt flytte æg, høns og andet fjerkræ, skriver Fødevarestyrelsen.

Udbruddet er det niende af slagsen i Danmark siden november.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie, AgriWatch.)

Tyskland rammes igen af fugleinfluenza

Britiske supermarkeder noterer rekordsalg i december 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter