Sag mod storfisker udsættes

Efter restriktioner på tværs af samfundet udsættes retsopgøret med en af de såkaldte kvotekonger. Anklagemyndigheden har krævet et trecifret millionbeløb konfiskeret.
Foto: Gorm Olesen/ERH
Foto: Gorm Olesen/ERH

Retssagen mod storfisker Henning Kjeldsen og ni andre tiltalte udskydes nu indtil videre frem til begyndelsen af februar.

Det oplyser Retten i Holstebro til FødevareWatch fredag. Sagen skulle have været for retten 14. januar, men udskydes nu til 24. februar.

Retssagen mod bl.a. Henning Kjeldsen kommer efter, at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) – også kendt som Bagmandspolitiet – i sommer vurderede, at ti personer kunne tiltales for brud på reglerne for koncentrationen af fiskekvoter.

I forbindelse med sagen udtalte fungerende statsadvokat for SØIK, Per Fiig, at anklagemyndigheden havde vurderet, at "en enkelt fisker" havde erhvervet sig "fiskekvoter gennem en række selskaber, der stod registeret som ejet af stråmænd".

"Det er vores vurdering, at han er den eneste, der reelt har haft med driften af selskaberne at gøre, og at direktørerne i selskaberne alene har fungeret som stråmænd," sagde Per Fiig i en skriftlig kommentar i forbindelse med udmeldingen.

Sagen om kvotekongerne kort fortalt 

Millionkrav og frakendelser

SØIK satte ikke selv navn på den konkrete fisker, men af sagens anklageskrift, som FødevareWatch har fået aktindsigt i, fremgår det, at Henning Kjeldsen i en lang række tilfælde ulovligt skulle have omgået kvotekoncentrationsreglerne med en række fiskere gennem adskillige selskaber med base i Nordjylland.

Foruden Henning Kjeldsens hustru og en række andre fiskere, har anklagemyndigheden rejst tiltale mod en advokat og en revisor, som skulle have ydet råd og vejledning om bl.a. "selskabskonstruktioner til brug for omgåelse af kvotekoncentrationsreglerne" samt både oprettelse af selskaber og udarbejdelse af dokumenter til storfiskeren.

Anklagemyndigheden har krævet et samlet beløb på ca. 232 mio. kr. konfiskeret i forbindelse med sagskomplekset, hvor det samtidig kræves, at Henning Kjeldsen frakendes retten til at drive erhvervsfiskeri.

Dertil kommer, at anklagemyndighen har krævet, at både den tiltalte revisor og tiltalte advokat indtil videre frakendes retten til at drive henholdsvis revisions- og advokatvirksomhed.

Længe ventet sag om fusk med fiskekvoter åbnes efter nytår 

Storfisker impliceret i omfattende kvotesag 

Resultaterne styrtdykker hos tiltalt storfisker 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også