Brexit kan koste 4000 job i dansk fiskeri

Nedgangen på 25 pct. i fiskekvoterne i britisk farvand kan føre til 4000 færre job blandt fiskere og i følgeindustrier, vurderer fiskeriforening ifølge Fagbladet 3F.
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
AF FAGBLADET 3F

Aftalen om Storbritanniens udtrædelse af EU får ganske alvorlige konsekvenser for fiskeriet i Thyborøn, når de må fange 25 procent færre fisk i britisk farvand.

Det skriver Fagbladet 3F.

I alt arbejder der omkring 2.500 som fiskere på fartøjerne. Hertil kommer den store følgeindustri, altså fiskemelsfabrikker, vodbindere, levering af is til fartøjer og så videre. Her arbejder der omkring 14.000 personer.

Danmarks Fiskeriforening frygter, at en fjerdedel, altså omkring 4.000 personer vil miste jobbet, som en direkte konsekvens af Brexit-aftalen.

Og hertil kommer ansatte på hotellet, hos frisøren, i cafeen og de andre lokale erhvervsdrivende, som ofte er afhængige af fiskeriet i de udkantsområder, som fiskerihavnene ligger i.

"Det er dybt, dybt uretfærdigt, at de tørrer regningen af på fiskeriet. Det er alt for dyr en aftale," siger Alfred Fisker Hansen, formand for Thyborøn Havns Fiskeriforening.

Han kalder aftalen for "ekspropriation af værste skuffe".

"Vi er blevet ofret i, hvad nogen mener er en højere sags tjeneste. Det kan godt være, at det er en god aftale for andre dele af samfundet. Men for fiskeriet er det en meget dårlig aftale."

Og meldingen er klar:

"Vi skal kompenseres fuldt ud," siger Alfred Fisker Hansen.

Danmarks Fiskeriforening er stadig ved at nærlæse den omfattende aftale, hvor der også er afsat EU-midler til kompensation.

"Vi ser gerne en ophugningsordning, så vi kan skabe et bæredygtigt erhverv for de fiskere, der er tilbage," siger Kenn Skau Fischer, adm. direktør i Danmarks Fiskeriforening.

I den kommende tid starter der forhandlinger om kompensation i Fødevareministeriet.

Styrelse åbner for fiskepulje på 37 millioner kroner EU-midler skal være plaster på såret for danske fiskere Frankrig vil støtte sine fiskere efter britisk aftale med EU 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter