Fiskeri truer med at spænde ben for brexitaftale

Søndag var der frist for handelsaftale mellem EU og briterne, hvis EU-Parlamentet skulle nå at godkende den.
Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
AF RITZAU

Tiden er ved at løbe ud for at få en brexit-handelsaftale på plads i år.

Selv om repræsentanter for EU og Storbritannien har fortsat maratonforhandlingerne i Bruxelles i weekenden, ser det ikke ud til, at de når til enighed søndag.

"Der er fortsat ikke klarhed over, om der kommer en aftale for det fremtidige forhold mellem Storbritannien og EU," skriver lederen af EU-Parlamentets brexit-udvalg, David McAllister, søndag aften på Twitter.

"Vi har netop erfaret, at der ikke kommer en aftale i dag. Derfor vil EU-Parlamentet ikke være i stand til at godkende en aftale i år," skriver han.

EU-Parlamentet meddelte tidligere på ugen, at en aftale skal falde på plads senest søndag ved midnat, hvis parlamentet skal nå at godkende den ved en ekstraordinær samling.

Flere frister er blevet overskredet i de langvarige og komplekse forhandlinger. Og søndagens tidsfrist fra parlamentet i Bruxelles ser ud til også at blive overskredet.

På trods fortsat stor afstand mellem parterne vil forhandlingerne fortsætte mandag, har det lydt fra begge sider.

"Vi vil fortsat undersøge alle veje hen mod en aftale, der er i tråd med de grundlæggende principper, vi bragte ind i forhandlingerne," siger en højtstående britisk regeringskilde til nyhedsbureauet dpa.

Forhandlingerne befinder sig i en "afgørende" fase, skriver EU's chefforhandler, Michel Barnier, på Twitter.

"EU vil fortsat se en fair, gensidig og balanceret aftale. Vi respekterer Storbritanniens suverænitet. Og vi forventer os det samme," skriver EU's forhandler.

Barnier og hans britiske modpart, David Frost, har forhandlet hele weekenden.

En af de store knaster er fortsat spørgsmålet om adgang til britisk fiskefarvand.

De seneste dages forhandlinger har ifølge nyhedsbureauet TT handlet om, hvor mange år der skal bruges på at indfase nye regler for fiskeri.

Storbritannien forlod formelt EU den 31. januar. Nu forhandler landet med EU om, hvilke regler der skal gælde fra 1. januar for handel, fiskeri og andre samarbejder, når overgangsperioden udløber.

Fiskerne i Thyborøn holder vejret: "Det kommer til at koste, hvis de forærer vores rettigheder bort" EU's chefforhandler giver Boris Johnson ultimatum om fiskeri Canadisk afgørelse stopper norske havbrug ved øgruppe

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter