FødevareWatch

Belgien sætter fjerkræ i karantæne på grund af fugleinfluenza

Alle fjerkræ i Belgien bliver sat i karantæne fra søndag, efter at man har påvist fugleinfluenza i landet.

Foto: Sofia Busk / Jyllands-Posten / Ritzau Scanpix

Belgiske myndigheder har beordret alle fjerkræavlere og fugleejere til at holde deres fugle indespærret.

Det skriver Belgiens fødevarestyrelse i en pressemeddelelse.

Det sker, efter at tre vilde fugle, der har opholdt sig på et fuglereservat, er blevet testet positive for fugleinfluenza af typen H5N8.

Foranstaltningerne gælder fra søndag for både gårde og privatpersoner i landet, der har en stærk tradition for brevduesport.

Fugleinfluenza har spredt sig i Vesteuropa i de seneste måneder efter udbrud i Rusland og Kasakhstan i sommer.

Frankrig har allerede beordret, at alle fjerkræejere skal sætte hønsenet op, for at forhindre at deres fugle kommer i kontakt med vilde fugle.

Der er ligeledes fundet tilfælde af virusset i Holland, Tyskland og England.

Også Danmark har haft tilfælde.

I denne uge fandt Fødevarestyrelsen flere vilde fugle, der var blevet smittet med fugleinfluenzaen, som cirkulerer i Europa.

Torsdag oplyste styrelsen, at man havde fundet hundredvis af døde fugle i Sønderjylland.

Man mistænkte, at de var smittet med fugleinfluenza af typen H5N8.

Styrelsen opfordrer alle fjerkræavlere – uanset om det er på hobbyniveau eller professionelt plan – til at skifte og desinficere fodtøj, inden man bevæger sig ind i en hønsegård.

Alle fuglearter kan bliver ramt af fugleinfluenza, men høns og kalkuner er særligt udsatte og udvikler kraftige symptomer.

Svømmefugle er generelt mere modstandsdygtige og kan bære på fugleinfluenza uden at have symptomer.

Der findes flere varianter af fugleinfluenza. Nogle kaldes lavpatogene, andre kaldes højpatogene. Det er de sidstnævnte, som er problematiske, idet de er særligt sygdomsfremkaldende og farlige for fugle.

Fugleinfluenzaen spøger i Danmark: "Trafiklyset er meget gult"

Hundredvis af fugle er formentlig døde af fugleinfluenza

Holland vil aflive 200.000 kyllinger efter mere fugleinfluenza

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier