Tyske myndigheder bekræfter tilfælde af svinepest

Den tyske landbrugsminister Julia Kloeckner bekræfter ifølge Reuters, at et dødt vildsvin fundet i den ydøstlige del af landet, var bærer af afrikansk svinepest.
AF RITZAU FINANS

Et dødt vildsvin fundet i den sydøstlige del af Tyskland, var smittet med afrikansk svinepest. Det bekræfte den tyske landbrugsminister, Julia Kloeckner, torsdag ifølge Reuters.

Tyskland er stor eksportør af svinekød til Kina og andre asiatiske lande, og selv om der ikke er tale om smitte i besætninger, frygtes det, at store aftagere vil indføre brede restriktioner.

Ifølge Kloeckner har den tyske regering været i kontakt med Kina, og hun understreger "princippet om regionalitet", samt at det ikke er fundet svinepest i besætninger.

Hun siger, at regionalitet betyder, at indkøbere kun indfører kødimportrestriktioner fra den region, som er blevet ramt, og forventer, at den tyske svinekødshandel med andre europæiske lande fortsætter.

Tyskland eksporterede omkring 158.000 ton svinekød til en værdi af 424 mio. euro til Kina mellem januar og april 2020. Det var dobbelt så meget tonnage som i samme periode i 2019, skriver Reuters ifølge tal fra det nationale tyske statistikkontor.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter