Norske lakseaktier ramt af fornyet frygt for coronavirus i Beijing

Xinfadi-markedet i Beijing blev lukket tidligt lørdag, idet dusinvis af personer associeret med engrosfødevaremarkedet blev testet positive med coronavirus. Det kan nu få indflydelse på lakseaktierne.
AF RITZAU FINANS

De norske lakseaktier får mandag en dukkert, efter at importeret laks på et marked i Beijing er blevet kædet sammen med det nye udbrud af coronavirus.

Det skriver Bloomberg News.

Mowi taber 6,2 pct. til 175,95 norske kr., Salmar falder 6,1 pct. til 424,80 norske kr., og færøske Bakkafrost ligger med et minus på 5,1 pct. i 582,50 norske kr.

Xinfadi-markedet i Beijing blev lukket tidligt lørdag, idet dusinvis af personer associeret med engrosfødevaremarkedet blev testet positive med coronavirus.

Den nye coronavirus blev ifølge den kinesiske avis Global Times opdaget på et skærebræt, der er brugt af en sælger af importeret laks.

Avisen pointerer, at supermarkeder i Beijing heriblandt Carrefour og Wumart er stoppet med at sælge laks i lørdags.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter