Dronningens tale: Et hurtigt brexit er topprioritet

Dronning Elizabeth har torsdag fremlagt regeringens planer ved parlamentets åbning i Storbritannien.
AF RITZAU

Briternes farvel til EU er topprioritet for den nye britiske regering. 

Sådan lyder det ikke uventede budskab torsdag fra dronning Elizabeth, der på vegne af den nye britiske regering holder tale ved parlamentets åbning.

Premierminister Boris Johnson, der er stor fortaler for brexit, har i al sin tid som premierminister insisteret på at få gennemført briternes exit fra EU så hurtigt som muligt. Det står lige nu til at ske senest 31. januar.

Det er tradition, at parlamentet i Storbritannien bliver åbnet med en tale fra dronningen. I talen fremlægger regeringen sin plan for fremtiden.

Af torsdagens tale fremgår det blandt andet også, at regeringen vil give et stort milliardbidrag til det nationale sundhedssystem over de kommende år.

Det er kun få måneder siden, at dronningen sidst holdt tale i parlamentet. 

Det skete midt i oktober, efter at Boris Johnson i juli havde overtaget premierministerposten fra Theresa May.

Briterne var torsdag i sidste uge i stemmeboksen for at sammensætte et nyt parlament. Her blev Det Konservative Parti, der ledes af Boris Johnson, den helt store vinder. Partiet sikrede sig 365 pladser i parlamentet.

Det største oppositionsparti, Labour, fik et ringe valg. De 203 sæder, som partiet sikrede sig, var det laveste antal siden 1935.

Boris Johnson sagde tirsdag, at han håber allerede fredag at kunne komme videre med sin brexitaftale i Underhuset. Her vil regeringen angiveligt præsentere det lovforslag, der baner vej for brexit.

"Vi vil fremlægge et lovforslag, der skal sikre, at vi får brexit stemt igennem inden udgangen af januar. Lovforslaget vil afspejle de aftaler, der er indgået med EU om vores tilbagetrækning," sagde Johnsons talsmand tirsdag.

Briterne står lige nu til at forlade EU senest 31. januar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter