Dansk kapitalforvalter investerer millioner i norsk torskeopdræt

Danske rigmænd investerer godt 28 mio. kr. i norsk torskeopdrætter. Forventningerne er store, og håbet er, at torsk bliver det nye laks, lyder det.
Jan Severin Sølbæk, adm. direktør og partner i Artha. | Foto: Artha/PR
Jan Severin Sølbæk, adm. direktør og partner i Artha. | Foto: Artha/PR

Den danske kapitalforvalter Artha, der forvalter danske rigmænds investeringer, har investeret godt 28 mio. kr. i den norske torskeopdrætter Norcod.

Det skriver Berlingske.

Artha forventer en stor efterspørgsel på torsk fremover, og kapitalforvalteren tror ikke, at verdenshavene kan følge med efterspørgslen, så derfor har man investeret i dambrug. Håbet er, at torsk bliver det nye laks, lyder det.

"Denne investering er selvfølgelig lidt mere risikabel end en ejendomsinvestering, men det er en investering, som jeg tror kan give nogle rigtigt gode afkast. Den norske opdrætsvirksomhed Norcod er stiftet af Sirena Group A/S, som i dag afsætter 15.000 ton vildtfanget torsk om året. Vi regner med de første tre år at producere mellem 10.000 og 12.000 ton opdrætstorsk årligt, som vi regner med at afsætte til minimum 45 norske kroner pr. kilo. Så vi har store forventninger," siger Jan Severin Sølbæk, adm. direktør og partner i Artha, til Berlingske.

Artha har omkring 500 kunder, som blandt andet tæller ejeren af Orifarm, Hans Carl Bøgh-Sørensen, Matas-rigmanden Mads Pilgren og tidligere Fitness World-topchef Peter Lyngbak Nielsen.

Bedre markedsforhold løfter Prime Ocean til rekordniveau

Analyse: Flere fiskefartøjer er med i kystordning 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter