De danske landmænd fik stor høst i år efter tørkeramt 2018

2019 bød på en samlet høst på 9,7 millioner ton, hvilket er 38 pct. højere end 2018, der var et skidt år.
2019-høsten endte på en samlet produktion på 9,7 millioner ton fordelt på korn, raps og bælgsæd. Det viser tal fra Danmarks Statistik. | Foto: Johan Gadegaard / Ritzau Scanpix
2019-høsten endte på en samlet produktion på 9,7 millioner ton fordelt på korn, raps og bælgsæd. Det viser tal fra Danmarks Statistik. | Foto: Johan Gadegaard / Ritzau Scanpix
AF RITZAU

De danske planteproducenter kan se tilbage på en høj høst i 2019 efter et anderledes sløjt 2018, der var præget af tørke.

Høsten endte på en samlet produktion på 9,7 millioner ton fordelt på korn, raps og bælgsæd. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Høsten er 38 pct. over 2018, der af landbruget blev betegnet som et katastrofeår som følge af en historisk tør sommer.

De fleste kornafgrøder havde et udbytte, der ligger 10-15 procent over normalen.

"Vejret hjalp til, da foråret 2019 var lunt og med god nedbør. Sommeren var varmere end normalt og med gennemsnitlig nedbør," skriver Danmarks Statistik.

Høsten i år har dermed stort set været på niveau med 2009, 2015 og 2017, hvor høsten rundede 10 millioner ton.

Det seneste år har især budt på fremgang for vinterhvede, hvor udbyttet stort set er blevet fordoblet.

Det hænger sammen med, at en del landmænd måtte opgive at dyrke vinterafgrøder efter et vådt efterår i 2017 og i stedet vælge en anden korntype med et lavere udbytte.

Efteråret 2018 var bedre vejrmæssigt, og derfor kunne landmændene så vinterafgrøderne, der så blev høstet i år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter