Rekordstor tilslutning til økologikongres

Klimadagsordenen er blandt årsagerne til, at årets økologi-kongres i år bliver den største nogensinde. Over 1000 økologer og økologi-interesserede mødes onsdag og torsdag i Vejle.
Foto: Morten Lau-Nielsen/ERH / Ritzau Scanpix.
Foto: Morten Lau-Nielsen/ERH / Ritzau Scanpix.

Klimaet får stor opmærksomhed, og landbrugets og økologiens rolle har været til debat af mange omgange i de senere år.

På årets økologi-kongres, der arrangeres af ICROFS, Seges, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening, står der også klima øverst på dagsordenen, og det har har lokket et rekordstort antal deltagere til.

"Det er en spændende tid i den økologiske verden. Vi skal levere på klimaløsninger, bæredygtighed og skabe mere natur i landbruget. Det er vi klar til. De næste par dage kommer til at syde af energi og vilje til at gøre en forskel blandt økologer og økologi-interessede," siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

Kongressen, der møder tilslutning fra over 1000 gæster, er for alle økologer - landmænd, rådgivere, virksomheder, forskere, studerende og folk fra foodservice-sektoren.

"Vi har alle et ansvar for at producere endnu mere klimavenligt og bæredygtigt i fremtiden. Men i vores iver for at levere på klima og bæredygtighed, må vi ikke glemme de økologiske værdier i svinget. Det er vigtigt, at vi også her er innovative og hele tiden udvikler vores landbrug med økologiens værdier for øje," udtaler Hans Erik Jørgensen, formand for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer.

Blandt de 1075 deltagere på kongressen, som afholdes i Vejle onsdag og torsdag, er 275 landmænd.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter