Et af landmandens ældste redskaber er så småt begyndt at blive upopulær på de danske marker. Antallet af marker, der dyrkes uden brug af plov, er fra 2016 til 2018 vokset med en fjerdedel, viser tal fra Danmarks Statistik.

I hektarer betyder den udvikling, at der på de to år er føjet 66.000 hektarer til mængden af landbrugsjord, der dyrkes uden pløjning.

Dermed er det 319.000 hektarer, hvilket udgør 12 procent af det samlede danske landbrugsareal, der dyrkes, uden at ploven kommer på arbejde.

Dyrkning uden at pløje er et af de tiltag, som FN anbefaler for at bidrage til et øget biodiversitet og gøre godt for klimaet ved at spare på brændstoffet til traktorer.

Det er ifølge tallene fra Danmarks Statistik særligt i Vestjylland og Vest- og Sydsjælland, at ploven bliver i garagen eller laden. De to regioner står for henholdsvis 15.400 og 12.000 hektarer af de 66.000 hektarer, der ikke længere pløjes.

De pløjefri landmænd er typisk yngre end den gennemsnitlige landmand. Det er samtidig oftere konventionelt landbrug - kun to procent er økologisk landbrug.

At undgå pløjning af jorden kan være en del af det, der kaldes Conservation Agriculture. Her er tanken, at man i stedet for at vende jorden, kan kultivere den på anden måde - eksempelvis ved hjælp af regnorme - uden at slippe det kulstof, der er bundet i jorden.

Forskere fra Københavns Universitet har tidligere fortalt TV2 Lorry, at man i eksperimenter har fundet flere biller, edderkopper og andre nyttedyr i jord, hvor ploven ikke har jagtet dem bort.

Ikke alle er dog lige overbeviste om, hvor stor en effekt det har for klimaet, når landmændene stiller ploven. Professor Jørgen E. Olesen fra Institut ved Agroøkologi på Aarhus Universitet har tidligere sagt til DR Midt- og Vestjylland:

"Der er stort set ingen effekt på, hvor meget kulstof der er i jorden, om vi pløjer eller ej."

Historisk nedtur: Slagtninger styrtdykker til laveste niveau i 28 år

Landmænd får mere støtte til udvikling af vådområder

Udbyttet tegner godt efter en tredjedel af høsten