Fiskere spår milliontab efter EU-stop for torskefiskeri

Danske fiskere kan betale prisen for, at EU-Kommissionen har forbudt torskefiskeri i Østersøen.
Foto: Mik Eskestad / Ritzau Scanpix
Foto: Mik Eskestad / Ritzau Scanpix
AF RITZAU

EU-Kommissionen hev tirsdag i bremsen for torskefiskeriet i tre områder i Østersøen. Det kan blive en "katastrofe" for de danske torskefiskere i området, mener formand for Danmarks Fiskeriforening Svend-Erik Andersen.

Kommissionen har besluttet, at der ikke må fiskes torsk resten af året i de områder, der teknisk hedder 24, 25 og 26 i Østersøen.

Det er farvandet, der strækker sig fra den østlige del af Sjælland til de baltiske lande. Den nordlige grænse for farvandet er en linje fra Kalmar i Sverige til Liepaja i Letland.

"Det er en katastrofe for fiskerne på Bornholm især og også på Sjælland, der har deres traditionelle fiskeri efter torsk i Østersøen - både øst og vest for Bornholm," siger Svend-Erik Andersen.

"De må se sig om efter noget andet fiskeri. Deres fremtidsudsigter er selvfølgelig meget usikre. Især på grund af den her hasteforanstaltning, som vi ikke mener, står mål med, hvad man opnår med den."

Torskestoppet sker for at redde en skrumpende torskebestand i Østersøen.

EU-Kommissionen og Danmarks Fiskeriforening er enige om, at bestanden er på tilbagetog. De er også enige om, at fiskeri ikke er den eneste årsag.

Men da EU-Kommissionen ikke kan styre ændringer i miljøet, har den valgt at hive i det håndtag, den kan og stoppe for fiskeriet.

Ifølge Svend-Erik Andersen er der dog tale om en overreaktion totalt at suspendere fiskeriet efter torsk i de tre områder året ud. I stedet har Danmarks Fiskeriforening foreslået en reduktion på 70 pct.

Det vil ifølge fiskerformanden sikre flere torsk. Men det vil også betyde, at fiskeriet i området kan overleve.

Han oplyser, at det danske fiskeri i området er en millionforretning.

"Hvis man ser på det totale fiskeri af de fartøjer, der også fisker efter torsk, er det omkring 150 mio. kr., siger Svend-Erik Andersen.

"I de her områder vil jeg vurdere, at det er omkring 60 mio. kr. fiskeri, der er direkte vedrørende torsk."

Bornholmsk fiskeriformand efter torskeforbud: "Det her er rigtig kolort"

EU forbyder torskefiskeri i Østersøen for at redde bestanden

Danmarks Fiskeriforening: Dårlige udsigter for erhvervsfiskeriet i 2020

Brexit: Førende brexitforhandler Olly Robbins vil forlade sin rolle 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter