Fugleinfluenza på gård ved Næstved - 3000 ænder aflives

En mild form for fugleinfluenza har ramt bestand med gråænder. For at forebygge aflives alle ænderne.
AF RITZAU

Der er konstateret mild form for fugleinfluenza i en besætning med gråænder ved Fuglebjerg ved Næstved, og derfor skal besætningens knap 3000 ænder og ællinger nu aflives.

Det oplyser Fødevarestyrelsen.

Stig Mellergaard, dyrlæge i Fødevarestyrelsen, fortæller, at der er tale om en lavpatogen fugleinfluenza - altså en mild form.

Men ænderne kan smitte andet fjerkræ, og sygdommen kan ændre sig til den højpatogene type, der har en dødelighed på op mod 100 procent.

Aflivningen er derfor nødvendig, fortæller Stig Mellergaard.

"Det er en forebyggelse af, at vi får et alvorligt tilfælde," siger dyrlægen.

Det er det tredje tilfælde af fugleinfluenza, som er registreret i år.

Aflivningen af de flere tusinder ænder og ællinger vil ske i løbet af weekenden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter