Mange danskere er stolte af andelsbevægelsen, som blev grundlagt i slutningen af 1800-tallet, hvor gårdmænd i Danmark gik sammen om at stifte en række mejerier. Bønder, der leverede mælk til et af mejerierne, ejede en andel af det.

Andelsmejerierne og de senere andelsslagterier gjorde det muligt at starte dansk masseproduktion af smør og bacon, som blev eksporteret. Eksporten satte skub i dansk økonomi.

I tidens løb og helt op til i dag har bøndernes andelsbevægelse fået en stor del af æren for, at Danmark på rekordtid udviklede sig fra et tilbagestående land til at blive et af de rigeste i verden.

Men vores opfattelse af andelsbevægelsens betydning for dansk økonomi og velfærd er overdreven, viser ny historisk forskning.

Det skriver Videnskab.dk.

Forskningen er netop publiceret i bogen ‘A Land of Milk and Butter - How Elites Created the Modern Danish Dairy Industry’, der er skrevet af forskerne Paul Sharp og Markus Lampe.

"Vores forskning viser, at andelsbevægelsen er blevet tillagt for stor betydning. Det var ikke andelsbevægelsen, men tyske godsejere, der lagde grunden for den økonomiske udvikling i Danmark," siger Paul Sharp, der er professor på Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi på Syddansk Universitet, til Videnskab.dk.

Dansk landbrug fik succes i slutningen af 1800-tallet, fordi tyske godsejere fra Holsten i 1700-tallet købte jord af den danske konge, som havde tabt en række krige til Sverige og var på fallittens rand.

Godsejerne fra Holsten moderniserede dansk landbrug, hvor man mange steder stadig brugte metoder fra middelalderen.

Tyskerne var meget længere fremme, og de tyske godsejere tog fremskridtet med sig blandt andet ved at organisere markerne på nye måder, sætte gang i videnskabelige forsøg, indføre moderne bogholderi og skabe kontakt til eksportmarkeder.

Konsekvensen af den unuancerede historiefortælling er, at nogle fejlagtigt tror, at vi også i dag kan løse diverse problemer udelukkende ved at puste nyt liv andelsbevægelsen.

"Den dag i dag er det stadig sådan, at når vi skal diskutere, hvad vi skal gøre ved økonomiske og demokratiske udfordringer, er der politikere, både fra venstre- og højrefløjen, der siger, at vi skal bare lave en andelsbevægelse," siger Mads Mordhorst, der er lektor på Center for Virksomhedshistorie på Copenhagen Business School og forsker i den danske andelsbevægelse.

Historien om andelsbevægelsens betydning for dansk økonomi er ekstremt sejlivet, fordi mange i tidernes løb har haft en interesse i at fremhæve den igen og igen.

Det gælder for eksempel landbrugsselskaberne og partiet Venstre, der opstod i slutningen af 1800-tallet for at varetage bøndernes interesser.

"Historien bliver fortalt af dem, der vinder en debat. Efter Grundloven blev vedtaget i 1849 var der store debatter mellem godsejere, bønder og købmænd. Bondepartiet Venstre vandt, så narrativet blev, at bønderne havde afgørende betydning. Godsejerne blev glemt," siger Paul Sharp til Videnskab.dk.

Thise tøffer fremad: "Vi er ikke sat i verden for at være et vækstlokomotiv"

Arla klar med milliardinvesteringer i danske fabrikker

10 år efter mælkeskandalen i Kina: Mistillid får fortsat kineserne til at købe vestlige fødevarer

Ostemand: Om to år har jeg 10.000 abonnenter på mine ostekasser