Norsk laksepioner henter stort millionbeløb i ny aktieemission

783 mio. norske kr. strøg ind på kontoen hos laksepionererne i Atlantic Sapphire, da de onsdag lukkede endnu en aktieemission

Opgjort i danske kroner har den børsnoterede norske virksomhed Atlantic Sapphire, som udvikler landbaserede anlæg til opdræt af laks, i denne uge sikret sig nye 597 mio. kr. til udviklingen af selskabet.

Det skriver flere norske medier, efter at Atlantic Sapphire tirsdag aften udstedte 8,46 millioner nye aktier til kurs 92,50 NOK, og onsdag berettede, at salget var overstået, og provenuet nu var hentet hjem. De udstedte aktier udgør efter salget samlet 12 pct. af aktiekapitalen.

På børsen i Oslo reagerede markedet onsdag eftermiddag ved at sende Atlantic Sapphire-aktien op med over 12 pct. til over 100 NOK. Det sker ikke ofte, at kursen stiger på bagkant af en ny udstedelse af aktier.

Pengene fra den overtegnede aktieemission skal ifølge selskabet bruges i forbindelse med udvikling af en såkaldt fase-2-bygning i USA, hvor man bygger stort i Florida samt til tilbagebetaling af lån og løbende omkostninger.

Atlantic Sapphire er prissat til, hvad der i danske kroner svarer til 4,9 mia. kr.

Hovedaktionær, direktør og bestyrelsesformand Johan E. Andreassen ejer gennem investeringsselskabet Alsco 15,1 pct. af aktierne.

Lakseproducent lander endnu et millionunderskud: Næste år vender vi

Carnegie: Norske lakseselskaber vil presse udbuddet op frem mod 2025

Stort år for Atlantic Sapphire-investor

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også