Fødevareminister overvejer ændringer i økologifond efter habilitetskritik

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) overvejer at kigge på, om der skal ske ændringer i den udskældte Fond for Økologisk Landbrugs bestyrelse, der er domineret af medlemmer fra Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening.
Foto: Peter Hove Olesen/Ritzau/ARKIV
Foto: Peter Hove Olesen/Ritzau/ARKIV

I december 2018 beskrev Fødevarewatch, hvordan Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening fik kritik for, at 8 medlemmer ud af 12 i Fonden for Økologisk Landbrugs bestyrelse er udpeget efter indstilling fra netop Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer. 

L&F og Økologisk Landsforening får kritik i sag om fordeling af tilskudsmidler

Spørgsmålet blev rejst, fordi netop Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer samtidig er de klart største modtagere af midlerne i FØL's Særpulje for Eksportfremme, der særligt bliver uddelt for at fremme salget af danske økologivarer i udlandet. Ifølge fem virksomheder og en professor betyder det, at der kan sås tvivl om armslængdeprincippet i fonden.

Nu skriver miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) til Radio 24syv, at han vil kigge på, om der skal ske ændringer:

"Jeg er selvfølgelig opmærksom på, at det stiller særlige krav til gennemsigtighed for at undgå mistanke om, at bestyrelsesmedlemmer uretmæssigt prioriterer egne ansøgninger. Der er gode historiske grunde til, at Fonden for Økologisk Landbrug er organiseret, som den er. Men det er klart, at blot fordi man plejer at gøre noget på en bestemt måde, er det ikke givet, at den måde er den bedste," skriver ministeren.

Socialdemokratiets landbrugsordfører, Simon Kollerup, siger til radiostationen, at sagen er bekymrende, og vil bede om en redegørelse fra miljø- og fødevareministeren.

Formand for eksportfremmefond afviser habilitetsproblemer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter