Eva Kjer indkaldt til hastesamråd i sag om østers

Fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) har et par måneder kæmpet med flere oppositionspolitikere om implementeringsforløbet i en aftale, der har til formål at støtte op om små muslinge- og østersfiskere i Limfjorden. Nu skal ministeren i samråd.
Foto: Ritzau Scanpix/Jens Nørgaard Larsen
Foto: Ritzau Scanpix/Jens Nørgaard Larsen

De kolde vintervinde, der har blæst mellem fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) på den ene side og oppositionen og Dansk Folkeparti på den anden, er ikke løjet af med ankomsten af februar.

Ifølge Berlingske vil oppositionen indkalde ministeren i samråd om sagen om eventuel forhaling af indførelsen af nye regler, der blandt andet havde til formål at udrydde kvotekongers muligheder inden for muslinge- og østersfiskeriet i Limfjorden. Sagen handler helt kort om, at efter reglerne blev vedtaget i sommer, krævede Dansk Folkepartis Ib Poulsen med egne ord hurtig aktion og implementering, men Eva Kjer Hansen reagerede så sent som i november ved i TV Midtvest at sige, at kritikken om en langsommelig proces var "helt ny" for hende.

"Det er yderst alvorligt, når ministeren antyder, at et flertal i Folketinget ikke har talt sandt, og det vil vi selvfølgelig ikke have siddende på os. Ministeren må rette op på sine anklager mod Folketinget," siger Simon Kollerup, fiskeriordfører i Socialdemokratiet, til avisen.

I et skriftligt svar til Berlingske siger Eva Kjer Hansen:

"Det er et ærgerligt forløb, hvor der er forskellige opfattelser af processen, og derfor ser jeg frem til at få lejlighed til at drøfte sagen med ordførerne på et kommende samråd."

Samrådet afholdes fredag den 8. februar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter