May tager til Bruxelles med nye idéer og fornyet beslutsomhed

Den britiske premierminister vil gå efter en "pragmatisk løsning", hedder det.
AF RITZAU FINANS

Den britiske premierminister, Theresa May, vil gå efter en "pragmatisk løsning" på de fastkørte forhandlinger om den britiske udtræden af EU.

Det skriver hun i en kronik i søndagens udgave af den britiske avis The Telegraph, inden hun tager tilbage til Bruxelles for at genoptage forhandlingerne.

"Når jeg vender tilbage til Bruxelles, vil jeg kæmpe for Storbritannien og Nordirland," skriver hun og tilføjer:

"Jeg vil være bevæbnet med et frisk mandat, nye idéer og fornyet beslutsomhed til at opnå en pragmatisk løsning, der sikrer det brexit, som briterne stemte for og sikrer, at der ikke er nogen hård grænse mellem Nordirland og Irland."

Theresa May blev tirsdag bedt om at tage tilbage til Bruxelles for at genforhandle en udtrædelsesaftale med EU.

Det skete ved en afstemning i det britiske Underhus, hvor May med et snævert flertal fik mandat til opgaven.

Særligt spørgsmålet om den såkaldte "bagstopper" har været et stort stridspunkt i forhandlingerne.

Den skal sikre, at der ikke opstår en hård grænse mellem Nordirland og Irland, hvis Storbritannien må forlade EU uden en aftale.

EU har dog afvist at genforhandle udtrædelsesaftalen.

EU-præsident Donald Tusk sagde således kort efter tirsdagens afstemning, at aftalen "forbliver den bedste og eneste aftale, der sikrer en ordentlig britisk udtræden af EU".

Brexit: Folk i britisk regering arbejder på toldunion med EU

Britisk industri tror stadig på brexit uden aftale

EU-præsident udelukker genforhandling af brexit-aftale

Britisk parlament siger nej til brexit uden aftale 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter