Theresa May overlever afstemning om sit lederskab

Storbritanniens premierminister, Theresa May, er onsdag kommet helskindet igennem en tillidsafstemning i sit eget parti.
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Eddie Keogh
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Eddie Keogh
AF RITZAU

Storbritanniens premierminister, Theresa May, overlever onsdagens tillidsafstemning i sit konservative parti med 200 stemmer for og 117 imod.

Det oplyser formanden for den såkaldte 1922-komité, Graham Brady.

Den britiske premierminister skulle have opbakning fra et flertal af de i alt 317 konservative parlamentarikere for at blive siddende i Downing Street 10. Det vil sige, at mindst 159 af hendes partifæller skulle støtte hende i den hemmelige afstemning.

Selv om May har opbakning fra flertallet af parlamentsmedlemmerne, står det klart, at hun ikke kommer til at stå i spidsen for det konservative regeringsparti ved næste parlamentsvalg.

Umiddelbart inden tillidsafstemningen onsdag aften sagde May på et møde med konservative parlamentsmedlemmer, at hun ikke fortsætter som partileder. Det bekræfter flere af deltagerne i mødet.

May var "krystalklar: hun vil ikke stå i spidsen for Det Konservative Parti ved næste valg", skriver det konservative parlamentsmedlem Nick Boles på Twitter.

"Nu må vi samles om Theresa May og levere BREXIT," tweetede en anden parlamentariker, Chris Philp.

Efter planen skal det næste parlamentsvalg i Storbritannien finde sted i 2022.

På mødet med de konservative parlamentsmedlemmer inden tillidsafstemningen gjorde May det klart, at hun ikke vil udskrive nyvalg, siger flere af de parlamentsmedlemmer, der var til stede ved mødet, til Reuters.

Tilhængerne af et brexit havde håbet, at de kunne vælte May ved tillidsafstemningen onsdag aften.

May selv gjorde det ifølge partifællen James Cleverly meget klart på mødet med de konservative parlamentsmedlemmer forud for afstemningen, "at der er et stykke arbejde, der skal gøres, og dette er en forsinkelse og forstyrrelse".

Theresa May mødes af mistillidsafstemning blandt partifæller

Brexit-uvisheden rammer vestjyske fiskere 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter