Dansk kæmpelandbrug begæret konkurs

Efter en stormfuld periode er en af Danmarks største landbrugsbedrifter blevet begæret konkurs.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det er tilsyneladende ikke lykkedes for ledelsen i det store danske landbrug AC Farming at sikre sig det tocifrede millionbeløb, som var anset som nødvendigt for at redde virksomheden. Torsdag morgen melder flere medier, at AC Farming er begæret konkurs.

AC Farming er vokset markant i de senere år og producerer fordelt på en stribe store staldanlæg årligt i omegnen af 250.000 smågrise. Derudover driver landbruget omkring 2000 hektar agerjord.

AC Farming er ejet af den tidligere svinekonsulent Jan Rodenberg og de to landmænd Carsten Lund Thomsen og Jonas Juhl samt investoren Jan Daugaard Pedersen, der har tjent sine penge i byggebranchen.

Ifølge Landbrugsavisen.dk og Finans.dk er problemerne i AC Farming opstået i forlængelse af flere sammenfaldende elementer.

Sommerens tørke har gjort et betydeligt indhug i AC Farmings høstudbytte, mens smågriseprisen er faldet til under 300 kr. Endelig har AC Farmings nye byggeri og renovering af gamle stalde til i alt 1.100 søer i Riis ved Give kostet mange penge.

Svineproducenternes økonomi bløder

Tørken skubber flere hundrede landmænd ud over kanten

Færre svin slagtes i Danmark: Men kurven kan vende i år

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også