Firstfarms: 10 af 11 obligationsejere konverterer gæld til nye aktier

Landbrugsvirksomheden øger aktiekapitalen med tocifret millionbeløb.
Foto: FirstFarms/ PR
Foto: FirstFarms/ PR
AF RITZAU FINANS

Firstfarms forhøjer aktiekapitalen, efter at ti obligationsejere har udnyttet deres mulighed for at konvertere gæld til aktier.

De ti kreditorer havde obligationer for 26,4 mio. kr. Derfor udsteder Firstfarms 617.452 nye aktier til en kurs på 42,78 kr. stykket.

Firstfarms havde i forvejen 5,54 mio. aktier, så det svarer til en stigning på 11,1 pct.

Obligationerne blev udstedt til 11 købere i november 2013 og efterfølgende forlænget i 2015 og 2016. Kun én af de 11 valgte ikke at konvertere gælden til aktier.

Blandt de konverterende obligationsejere er bestyrelsesformand Henrik Hougaard, bestyrelsesmedlem Bent Juul Jensen og topchef Anders H. Nørgaard. De tre får mere end to tredjedele af de nye aktier.

En aktie i Firstfarms koster fredag eftermiddag 51 kr. på børsen efter en stigning på 3,7 pct. fra torsdag.

Forhøjelsen træder i kraft 1. oktober.

Firstfarms trodser lavere mælkepris med højere priser på korn og frø

Dansk landbrug skal have bedre styr på løn og arbejdsforhold

Firstfarms: Formand køber konvertible obligationer for 20 mio. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også