Danske Mejeristers Fagforening i mulig indmeldelse i NNF

Fagforeningen for de danske mejerister skal stemme om at opløse foreningen og lade sig indlemme i NNF.
Jim Jensen, næstformand i Fødevareforbundet NNF. | Foto: Fødevareforbundet NNF
Jim Jensen, næstformand i Fødevareforbundet NNF. | Foto: Fødevareforbundet NNF

Ved et delegeretmøde i Danske Mejeristers Fagforening (DMF red.) blev det besluttet at foreningens 800 medlemmer og 100 elever skal tage stilling til om fagforeningen skal nedlægges, for at blive en del af Fødevareforbundet NNF.

Det oplyser Fødevareforbundet NNF i dets nyhedsbrev.

I så fald bliver det et farvel til 95 år selvstændighed for DMF, men det er ikke nødvendigvis dårligt, lyder det fra formand i fagforeningen, Lars Gram.

"Jeg er meget stolt af, at der har været så stor opbakning hele vejen igennem. Ikke mindst blandt nogle af dem, der mister deres tillidsposter i DMF's afdelingsbestyrelser. At de nu ser ud over deres egen næse og gør det, der er bedst for medlemmerne, gør mig både stolt og glad," siger han i nyhedsbrevet.

Forberedelserne til at indmelde DMF har været i gang gennem en længere periode, oplyser han videre.

Hos Fødevareforbundet NNF er der glæde ved udsigten til flere medlemmer.

"For mig er der ingen tvivl om, at jo flere, der står skulder ved skulder i faglige sager og i forbindelse med indgåelse af lokalaftaler og overenskomster, jo stærkere står den enkelte," siger Jim Jensen, der er næstformand i Fødevareforbundet NNF til forbundets nyhedsbrev.

Slagteriarbejdere sakker bagud i lønkapløbet

Brexit-pendulet svinger konstant hos Arla-chef

Branchen giver ny fødevareminister varm velkomst

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også