Konventionelle landmænd sender kvæg til slagtning i utide

Kvægproducenter mangler foder og tvinges derfor til at slagte deres dyr.
Foto: Miriam Dalsgaard/Polfoto/Arkiv
Foto: Miriam Dalsgaard/Polfoto/Arkiv
AF DR

Mangel på foder har i de seneste uger fået flere økologiske landmænd til at sende kvæg til slagtning i utide. Og nu følger de konventionelle landmænd trop.

Mange vurderer, at det ikke kan betale sig at beholde køerne, fortæller kvægrådgiver Morten Otte fra LandboNord til DR P4 Nordjylland.

"Hvis en landmand har køer, som skal slagtes om to måneder og som ikke producerer ret meget mælk, så bliver de slagtet nu," siger han.

Konventionelle landmænd har lettere end økologiske landmænd ved at skaffe foder til dyrene, fordi de ikke er underlagt de samme krav.

Men den langvarige tørke kan nu også for alvor mærkes blandt de konventionelle kvægproducenter.

"Der er jo lige så tørt på en konventionel mark som på en økologisk mark, og det er jo det, der er den store udfordring lige nu," siger kvægrådgiver Morten Otte til DR P4 Nordjylland.

"Der mangler vand, og græsset og majsene gror ikke, når der mangler vand," siger han.

Også i Norge er landmændene tvunget til at slagte køer, fordi de mangler foder. Det norske andelsslagteri Nortura frygter, at flere kvægproducenter kommer til at gå konkurs på grund af tørken.

(Denne artikel er videreformidlet af Ritzau Bureau på vegne af DR)

Tørke sender dobbelt så mange øko-køer til slagtning

Tørke får norske bønder til at nødslagte kreaturer

Efter tørken: Landmænd risikerer at måtte dreje nøglen om

Tørken koster landbruget tab på 6 mia. kr. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også