Trump håber på handelsaftale med EU

EU-Kommissionens formand og USA's præsident indleder møde i forsonlig tone. Trump siger, at han vil have en fair handelsaftale.
AF RITZAU

EU og USA er allierede og bør arbejde sammen for at sænke toldsatser, ikke hæve dem. 

Sådan lyder budskabet fra EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, da han onsdag møder USA's præsident, Donald Trump, i Washington.

"USA og EU er allierede, ikke fjender. Vi bør arbejde sammen. Vi bør arbejde på at sænke toldsatser og ikke hæve dem," siger Jean-Claude Juncker til Donald Trump foran pressen, der var med i Det Ovale værelse, inden mødet gik i gang.

Donald Trump svarer, at allierede bør dele fordelene ved samhandel ligeligt imellem sig.

"Vi arbejder for en fair handelsaftale. Vi ønsker bare ens vilkår for vores landmænd, producenter og alle andre," siger han.

"Tilsammen udgør vi (EU og USA, red.) mere end halvdelen af al verdenshandel. Så vi håber, at det vil der komme noget godt ud af," siger Trump.

De to mødes i Det Hvide Hus i USA's forbundshovedstad, Washington.

Landbruget giver Trumps støttemilliarder en kold skulder

Trumps toldpolitik får amerikanske kødlagre til at bugne

EU-præsident: USA, Kina og Rusland bør afværge handelskrig

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også