Algeriet satser på fisk i Sahara

Landmænd i Algeriet arbejder med støtte fra regeringen på at få gang i dambrug i Saharas ørken. Det skal være med til at fordoble landets fiskeproduktion.

Regeringen i Algeriet går kreativt til værks i kampen for at finde nye måder at brødføde landets hastigt voksende befolkning.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge mediet har regeringen i Algeriet i flere år forsøgt at fremme landbrug i den sydlige del af landet gennem blandt andet favorable lån og gunstige vilkår. Det skal medvirke til at få gang i et projekt om et dambrugsprojekt i Sahara, hvor regeringen håber på, at det er muligt at udnytte noget af det vand, der ligger i Saharas undergrund.

Taha Hammouche, generaldirektør for fiskeri i landbrugsministeriet, fortæller, at 13.000 landmænd har udtrykt interesse for dambrugsprojektet.

"Fiskeressourcerne i Middelhavet er faldet, så dem kan vi ikke være afhængige af længere for at øge vores produktion," siger Hammouche.

Han forklarer, at håbet er, at dambrug i Sahara vil hjælpe til med næsten at fordoble den årlige produktion af fisk frem til 2022. I øjebelikket er den årlige fiskeproduktion i Algeriet 100.000 ton om året.

Arla åbner dørene til Senegal-fabrik

Eksportåbninger er første brik i dominospillet om fjerkræ

Orana vil sælge mere juice i Afrika og Sydasien

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også