Laksechef advarer norsk regering mod særskat

Den norske regering er på vej med forslag om en særlig skattegennemgang af landets lakseopdrættere og en efterfølgende særskat. En særskat, som koncernchefen i Marine Harvest advarer imod.
Foto: Marine Harvest
Foto: Marine Harvest

I udgangspunktet er Alf-Helge Aarskog, koncernchef i Marine Harvest, klar på at lade den norske regering gennemføre en skattegennemgang af lakseopdrætterne i landet, men så stopper det også der, skriver e24.no.

Det poltiske ønske om en gennemgang af lakseselskabernes skattebetalinger kommer i forbindelse med, at der fra flere sider er stillet spørgsmål ved, om de store og succesrige laksekoncerner spytter nok i den norske fælleskasse, som det er i dag.

Alf-Helge Aarskog advarer regeringen mod at indføre særlige skatter, der kan gøre indhug i laksemilliardærernes indtjening.

"Vi tænker hovedsagligt, at norsk lakseopdræt har en omkostningsudfordring. Jeg tror, at alle er enige om det, altså at omkostningerne er forøget med 100 pct. over de seneste seks år. Det er et faktum," siger han og fortsætter:

"For det andet er lakseopdræt i international konkurrence hver eneste dag. Og vi ved, at skat er en omkostning på linje med andre omkostninger."

Onsdag fremlagde Marine Harvest sit regnskab for årets første kvartal. Her blev det foreslået, at der udbetales udbytte til aktionærerne på i alt 1,27 mia. kr.

"Vi skal investere i industrien for at løse de udfordringer, vi har. For at reducere omkostningerne, vi skal ikke lægge yderligere omkostninger ovenpå," hedder det også fra Alf-Helge Aarskog.

Norsk laksemilliardær tabte mandag 1,46 mia kr

Lakseselskab med danske rødder vil erobre stor markedsandel i USA

Marine Harvest udvider lejemål i amerikansk lufthavn

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også