Friland og Tönnies siger nej til flere økosvin

Markedet er vendt fra adskillige år med underforsyning. Nu takker store økologiske slagterier nej til flere økologiske svin.

Det slog sig allerede ud i sidste halvdel af november, da Friland præsenterede regnskabet for 2016/17. Her faldt omsætningen med 17 mio. kr. til samlet 812 mio. kr.

En øget konkurrence på det danske marked for økologisk kød og faldende priser på eksportmarkederne var med til at presse verdens største økologiske slagteri.

"Vi har tabt markedsandele i Danmark i et voksende marked. Vi har tabt på kundesiden. Så har vi desuden oplevet faldende priser på nogle af vores eksportmarkeder herunder specielt det tyske," lød det fra Henrik Bliiman, der er direktør i Friland, til FødevareWatch.

Nu fortæller han til Landbrugsavisen, at de må sige nej til nye leverandører og økologiske svin.

"Vi forsøger at få balancen til at passe. Med det vi ved, der er på vej i 2018, vil vi helst skubbe nye leverancer til 2019," siger han til avisen.

Samme melding får avisen fra adm. direktør i Tönnies, Ove Thejls, der i 2016 meddelte, at man ville slagte 1000 svin ugentligt.

"Vi har cirka 700 om ugen, og vi efterspørger ikke flere i øjeblikket. Det er muligt, at vi var lidt for ambitiøse, da vi startede i 2016," siger han til Landbrugsavisen.

Friland-direktør om regnskab: Vi har tabt markedsandele i voksende marked

Mættet økologisk marked giver Friland mindre mavepuster

Store øko-eksportører drager mod Finland

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også