Firstfarms fordobler næsten driftsoverskuddet

Den børsnoterede landbrugsvirksomhed Firstfarms havde fremgang over hele linjen i 2017.
Foto: Firstfarms A/S.
Foto: Firstfarms A/S.
AF RITZAU

Firstfarms realiserede en omsætning på 190,7 mio. kr. og et driftsoverskud, Ebitda, på 43,7 mio. kr. i 2017. Dermed steg omsætning små 50 pct. og Ebitda blev næsten fordoblet i forhold til 2016.

Det viser regnskabet for året.

Overskuddet før skat blev 5 mio. kr. mod et underskud på 12,5 mio. kr. i 2016. Selskabet vurderer resultatet som acceptabelt og ventet.

"Resultatet skal ses i sammenhæng med de udfordringer tørken i Østeuropa har medført. Samtidig er svineprisen faldet ultimo 2017 og har dermed bevirket en negativ besætningsregulering uden, at det har påvirket resultat for 2017 væsentligt. Høstudbytterne har været som budgetteret på vinterafgrøderne, mens forårsafgrøderne generelt har lidt meget under tørken," fremhæves det i regnskabet.

Firstfarms har i 2017 succesfuldt implementeret svineproduktion i forretningsmodellen, og selskabet har opnået en tilfredsstillende risikofordeling på mælk, svin og afgrødeproduktion, noterer selskabet.

Firstfarms har en solid jordportefølje på 6176 ha. Den samlede jordværdi er forsigtig vurderet i niveauet 195 mio. kr. mod en bogført værdi på 120 mio. kr., skriver selskabet.

Firstfarms venter i indeværende år et forbedret Ebitda og Ebit.

Ebitda ventes i niveauet 49-53 mio. kr. samt Ebit på 22-26 mio. kr.

"Indtjeningsmæssigt forventes 2018 at blive et stabilt år for mælke- og svineproduktion i EU, men dog udfordret på markedspriserne," skriver selskabet, der også ser afgrødepriser på niveau med realiserede priser i 2017.

Der vil i år blive arbejdet på en udvidelse af svineproduktionen. Markbruget ventes udvidet med et mindre areal.

Firstfarms-topchef: Har stadig likviditet til vækst trods glippet salg

Firstfarms ansætter udviklingschef

Firstfarms fortsætter fremgangen med tocifret millionvækst

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også