Når den nye lakseterminal og slagteskib Norwegian Gannet tages i brug i 2018 kan det kaste 200 jobs af sig i Hirtshals.
Det skriver Nordjyske.
De 54 af jobbene kommer til at være på selve båden, heraf kommer 10-12 personer til at sejle skibet, mens over 40 kommer til at stå for slagteriarbejdet ombord. I terminalen kommer der ca. til at skulle ansættes 140 personer, skriver mediet.
Oprindeligt var antallet lavere, men en emballagefabrik har øget behovet for arbejdskraft. Lakseterminalen forventes at stå klar i august 2018.
Nyheden falder i god jord i det nordjyske. Byen Hirtshals ligger nemlig i Hjørring Kommune, som har en ledighedsprocent på 5,5, og det bringer ifølge Nordjyske Hjørring ind på top 10-listen over danske kommuner med den højeste ledighedsprocent i landet.
Danish Salmon-direktør øjner plus i år
Kapitalindsprøjtninger holder hånden under Danish Salmon
Stort tab i Kaj Schlies seneste selskab - men fiskemanden har en plan