Hilton gennemfører opkøb af islandsk fiskeselskab

Den britiske kødkoncern Hilton Food Group styrker sin produktportefølje med et opkøb af et fiskeselskab, der bl.a. leverer til Tesco.
Foto: Ritzau Scanpix/Ole Frederiksen.
Foto: Ritzau Scanpix/Ole Frederiksen.

Den britiske kødkoncern Hilton Food Group har nu gennemført opkøbet af fiskeselskabet Icelandic Group UK Limited, der i daglig tale går under navnet Seachill.

Det skriver selskabet i en meddelelse.

Ifølge undercurrentnews.com betaler Hilton 84 mio. pund, ca. 702,4 mio. kr., for handlen.

"Vi er glade for, at opkøbet er gennemført, og vi ser frem til at udvide vores portefølje af fisk og skaldyr til vores britiske og udenlandske kunder. Vi er begejstrede over mulighederne, som opkøbet af Seachill vil bringe til Hilton, og vi ser et stort potentiale i at bygge forretningen sammen med vores eksisterende kødportefølje," siger Robert Watson, bestyrelsesformand i Hilton Food Group, i meddelelsen.

Hilton Food Groups primære opgave er at forarbejde og levere kød til detailhandlen. Koncernen er til stede i Australien og Danmark samt i en række andre europæiske lande gennem datterselskaber.

Hilton i opkøbsdialog med islandsk fiskeselskab

Hilton leverer markant volumenvækst 

Hilton Foods Group i australske udvidelser

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår