Flensted bygger til igen: Fordobler produktion af snitgrønt

Flensted i Skovlund har netop taget nyt køle-frysehus på 4200 kvadratmeter i brug. Nu følger opførelsen af 3600 kvadratmeter ved afdelingen for snitgrønt.
Foto: PR/Flensted
Foto: PR/Flensted

I august satte Flensted Snitgrønt historisk rekord. Fabrikken på Nørremarken i Skovlund producerede 500 ton fersk, snittet salat og frugt, hvilket er en fordobling i forhold til samme måned sidste år. Derfor er der nu en udvidelse på vej.

Det skriver Jyske Vestkysten.

Direktør i Flensted Snitgrønt, Jørgen Østergaard, fortæller til avisen, at selskabet udvider med 3600 kvadratmeter og dermed op på 7.500 kvadratmeter i snitgrønt.

Der er tale om et byggeri til 25 mio. kr., som følger lige efter den store udvidelse af køle-frysehus og personalefaciliteter ved afdelingen på Adelvej. 4200 kvadratmeter, eller en investering på 45 mio. kr.

Direktøren peger ydermere på, at investeringen er en understregelse af, at de tyske ejere siden 2008, Wernsing Food Family, er dedikerede til den danske produtkion.

"Vi forventer, at vi skal bruge omkring 20 nye medarbejdere i produktionen. Men ikke endnu. Byggeriet står færdigt næste sommer, og udvidelsen vil ske gradvist, i takt med at vi får øgede ordrer ind," siger han til Jydske Vestkysten.

I gang med turnaround

I midten af august fusionerede Flensted Snitgrønt med Lammefjords Grønt og fortsatte under førstnævntes navn. Flensted Snitgrønt er i Danmark ejet af Flensted Food Group, der som nævnt ligger under Wernsing Food Family.

Fusionen var et led i en selvproklameret turnaroundproces for Flensted Food Group, fortalte Jørgen Østergaard til FødevareWatch i forbindelse med fusionen. Den blev sat i gang efter, at koncernen i 2012 måtte se et minus på 6,2 mio. kr. på bundlinjen. Det tal var dog ændret til et plus på 9,9 mio. kr. i 2016 mod 2,3 mio. kr. året før.

Samme år kom Flensted Snitgrønt imidlertid ud med et minus på 2,4 mio. kr. og en bruttofortjeneste på 30,3 mio. kr. Begge resultater var imidlertid forbedringer sammenlignet med 2015, hvor årets resultat endte på minus 5,9 mio. kr. og bruttofortjenesten lå på 19,6 mio. kr.

Jørgen Østergaard er dog overbevist om, at det fusionerede selskab snart vil give overskud.

"Vores forventning er, at det bliver en overskudsforretning inden for 1-2 år," sagde han.

Snart er det helt slut med Lammefjords Grønt

Flensted-ejere leverede første plus i fem år

Turnaround har flyttet Flensted - tallene følger med

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også