Ny EU-lovgiving slår ned på kræftfaren i fødevarer

Især brød-, pommes frites- og chipsproducenter kan blive ramt af nyt forslag, der skal bekæmpe indholdet af kræftfremkaldende stof. Også restauratører skal tvinges til at stege både kartofler og steaks ved lavere temperaturer, hvilket vækker kritik fra tysk brancheorganisation.
Foto: Rune Pedersen
Foto: Rune Pedersen

Europa-Kommissionens giver grønt lys til et forslag om en reduktion af forekomsten af stoffet acrylamid i de fødevarer, skriver Ekstra Bladet. Acrylamid dannes, når man griller, steger, friterer eller bager fødevarer ved temperaturer på over 120 grader. Det gælder i høj grad kartoffelprodukter og brød med knækbrød i spidsen.

Herhjemme har Fødevarestyrelsen i årevis påbudt restauratører at stege pommes fritter i olie, der ikke er varmere end 170 grader. Nu følger EU trop med forordningen, der i første omgang retter sig mod fødevareindustrien – eksempelvis chips- og pommes frites-producenter, der skal tvinges til at vælge kartoffelsorter med meget lidt stivelse – noget, som de skal forsøge at udbløde i vand, inden de bliver forstegt i olie.

Også restauratører i EU skal tvinges til at stege både kartofler og steaks ved så lave temperaturer som muligt og blandt andet anvende en såkaldt trafikys-kurve til at vurdere, om pomme frites bliver for mørke ved tilberedningen. Det får brancheorgansationen Der Deutsche Hotel- und Gaststättenverband til at kalde forordningen formynderisk og bureaukratisk.

"EU's vanvittige behov for en pommes frites-lyskurve gør helt sikker ikke noget godt for den omsiggribende EU-skepsis," lyder det fra brancheorgansationen.

Forordningen forventes at træde i kraft i foråret 2018.

Vestjyder forvandler kartofler til hvidt guld

Taffel-ejere køber britisk popcorn-klenodie

Medie: Svenske økologer overvejer EU-fremtid

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også