Reckitt Benckiser sælger fødevaredivision for 27 mia

Det blev hverken Unilever eller amerikanske Hormel Foods, der satte sig på fødevaredelen af FMCG-kæmpen Reckitt Benckiser. I stedet blev det en amerikansk marinadeproducent, som i alt køber op for 27 mia. kr.
Foto: Mik Ekestad
Foto: Mik Ekestad

Reckitt Benckiser, der står bag forskellige forbrugsprodukter som Strepsils, Veet, Air Wick, Calgon, Clearasil, Cillit Bang, Durex, Lysol, Mycil og Vanish, og som årligt omsætter for omkring 77 mia. kr., har i noget tid forsøgt at komme af med sin fødevaredivision, efter at man tidligere i år indgik en kæmpehandel på i alt 125,9 mia. kr. for babymadsfirmaet Mead Johnson.

Ifølge Foodbev.com har de hollandsk-britiske Knorr- og Frisko-ejere i Unilever og den amerikanske Hormel Foods-koncern været i en budkrig, men onsdag morgen meddeler Reckitt Benckiser, at man har fundet en køber.

Overblik: Alle de store handler i årets første seks måneder

Det er den amerikanske krydderi- og marinadekoncern McCormick, der for i alt 4,2 mia. dollar, svarende til 27 mia. kr., overtager sennepsbrandet French's, sovsebrandet Frank's Red Hot og Cattlemens fra Reckitt Benckiser.

Det skriver France24.com.

"Som følge af købet af Mead Johnson Nutrition markerer denne handel endnu et skridt i retning af at transformere RB (Reckitt Benckiser, red.) til en global leder inden for forbrugersundhed og hygiejne," udtaler Rakesh Kapoor, adm. direktør i Reckitt Benckiser, om salget af de to brands.

Unilever og Hormel Foods jagter samme britiske fødevaredivision i milliardkrig

Enorm babymadshandel falder i hak

Her er selskabet, der vil være kaffeindustriens Budweiser

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også