Det er forkasteligt og umoralsk, at europæere hver dag levner kilovis af mad, når andre har svært ved at få mad på bordet. 

Sådan lyder det fra repræsentanter fra de største politiske grupper i EU-Parlamentet i Strasbourg. 

Mandag aften diskuterer de, hvordan man kan halvere de 88 millioner ton mad, der hvert år går til spilde i EU, inden 2030. Et mål der tidligere blev foreslået i EU-Parlamentet i marts.

Blandt andet skal forbrugerne bedre kunne kende forskel på datomærkninger, lyder det fra ordfører Borzan Biljana, der står bag en rapport om madspild til parlamentet. 

"Mindre end halvdelen af vores indbyggere ved, at der er forskel på "bedst før"- og "brug-mærkningerne," siger hun og refererer til en undersøgelse af Eurobarometer, der viser at de europæiske forbrugere i stort omfang misforstår mærkerne. 

I rapporten lægges der op til at lægge pres på EU-Kommissionen for at få den til at fremsætte forslag om muligheden for at fjerne datomærkninger på fødevarer, hvis de ikke er til fare for forbrugerne. 

Samtidig bør man opfordre kommissionen til at foreslå en ændring af momsdirektivet, så fødevaredonationer ikke er skattepligtige, lyder det. 

Forslagene møder umiddelbart opbakning hos de store politiske grupper i parlamentet. 

"Des rigere et land er, des mere mad går til spilde. Det er uacceptabelt, at hvis en frugt ikke har den rigtige størrelse, skal den smides væk," lyder det blandt andet fra Miriam Dalli, der sidder i den socialdemokratiske gruppe i parlamentet. 

Davor Skrlec fra den grønne gruppe kritiserer dog den tilstedeværende repræsentant fra EU-Kommissionen for at nøl. Han tvivler på, at kommissionen vil følge parlamentets anbefalinger. 

Men kommissær for sundhed og madsikkerhed, Vytenis Andriukaitis, forsikrer i parlamentet, at EU-Kommissionen har madspild højt på sin agenda og roser rapporten. 

EU-Parlamentet stemmer tirsdag om anbefalingerne til kommissionen - det der på EU-sprog kaldes en initiativbetænkning.