Chr. Hansen-rival sælger ejerpost i ingredienskoncern i milliardhandel

Det hollandske ingrediensselskab Patheon, som konkurrerer med danske Chr. Hansen, er på vej på nye hænder.
AF RITZAU FINANS

Det hollandske ingrediensselskab Patheon bliver efter alt at dømme solgt til amerikanske Thermo Fisher Scientific, der blandt andet producerer udstyr til laboratorier, i en handel til 7,2 mia. dollar - svarende til knap 50 mia. kr.

Thermo Fisher har lagt et bud på 35 dollar per aktie i Patheon, hvilket svarer til en præmie på 35 pct. i forhold til fredagens lukkekurs for det hollandske selskab, der er børsnoteret i USA.

Patheon tjener sine penge på at producere ingredienser til medicin, og det amerikanske selskab har den hollandske Chr. Hansen-konkurrent DSM som en af sine største aktionærer med en ejerandel på 33 pct.

DSM har sammen med JLL Partners - der ejer 43 pct. af aktierne i Patheon - allerede sagt god for at sælge deres aktier i forbindelse med handlen, der forventes at falde på plads i slutningen af 2017, når diverse myndigheder har sagt god for handlen.

Patheon har en god mandag i vente på aktiemarkedet i USA, da aktien stiger med 33,6 pct. i formarkedet.

Medie: Russere udvikler ekstremt dyrt laboratoriekød

Færre drømmer om et job i fødevarebranchen

Solide kunder og landbrug i bedring hjælper Sydbank frem

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også