Cloetta vil fjerne udskældt palmeolie fra næsten alle sine produkter

Lakridspibeproducenten følger i sporene på flere af sine konkurrenter og udfaser nu palmeolie, der ikke er RSPO-certificeret.

Den store svenske slikkoncern Cloetta, der i Danmark bl.a. er kendt for sine lakridspiber, vil fjerne udskældt palmeolie fra størstedelen af sine produkter.

Det fremlagde selskabet i forbindelse med præsentationen af sit regnskab for første kvartal.

Cloetta følger dermed i fodsporene på Orkla Confectionery & Snacks' svenske afdeling, der i sidste uge kunne meddele, at man har formået at fjerne palmeolie fra 98 pct. af sine søde sager.

Palmeolie er kritiseret for at ødelægge naturen og dermed også true flere dyrearters overlevelse. Særligt orangutangen lider under fældningen af træer i store områder, og det mindsker dens leveområder og dræber mange af aberne, som er blandt verdens mest truede dyr.

"Cloetta vil efter implementeringen være i stand til at garantere, at kun RSPO-certificeret (ansvarligheds-certifikat) palmeolie er at finde i Cloettas produkter. På samme tid vil Cloetta vide, fra hvilken mølle palmeolien kommer fra," skriver selskabet

Orkla fjerner udskældt olie fra søde sager i Sverige

På regnskabsfronten præsenterede Cloetta et regnskab, som var nogenlunde på niveau med samme kvartal i 2016.

Omsætningen faldt med 0,8 pct. til 1,35 mia. svenske kr., mens bundlinjen steg med 34,1 pct. og landede på 59 mio. svenske kr., svarende til ca. 45,7 mio. kr.

Danmark går frem

Den svenske slikkoncern Cloetta har en dansk afdeling i Brøndby.

I januar fortalte Christian Boas Linde, Cloettas direktør i Danmark, at 2016 var det bedste år nogensinde for den danske afdeling.

"Det er tredje år i træk, at vi kommer ud med et positivt resultat efter nogle vanskelige år," sagde direktøren og afslørede, at virksomheden har rundet en omsætning på en kvart milliard. I 2013 lød det beløb på 186 mio. kr.

Vendepuntet kom i 2013, efter at Cloetta Danmark i 10 år i træk havde givet underskud. Spurgt ind til det afgørende vendepunkt, fremhævede Christen Boas Linde især en strategiomlægning, som blev foretaget for et par år tilbage.

"I 2013 omlagde vi hele vores strategi. I stedet for at tage kampen op på markedet for poseslik, som er utrolig prisfølsomt, og som er præget af lav indtjening, begyndte vi at satse på de produkter, hvor vi er unikke, og som der ikke findes en pendant til på markedet," sagde han og fremhævede først og fremmest produktet Skippers Lakridspibe, men også de såkaldte lakridssnører.

I dag er Cloetta på svenske hænder, men faktisk begyndte slikeventyret i sin tid i Danmark. Det skete i 1862 og på initiativ af tre schweiziske brødre med efternavnet Cloetta.

Cloetta får godkendt overtagelse af bland-selv-konge

Lakridspibe-sats forvandlede dansk Cloetta-minus til plus

Cloetta nedskriver i Italien

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også