Endomondo-stifter ny topchef hos Too Good To Go

Madspildsappen Too Good To Go har fundet en ny adm. direktør blandt sine investorer. Den profilerede topchef skal sætte skub i den internationale udrulning.
Mette Lykke, medstifter af Endomondo, er | Foto: Mik Eskestad/Polfoto
Mette Lykke, medstifter af Endomondo, er | Foto: Mik Eskestad/Polfoto

Mette Lykke er kendt som medstifter af motions-appen Endomondo, der i 2015 blev opkøbt af amerikanske Under Armour for mere end en halv mia. kr.

Siden har den entreprenante kvinde været adm. direktør for Endomondo og senior vice president i Under Armour, men nu siger hun farvel til det job. I stedet har hun takket ja til stillingen som adm. direktør i madspildsappen To Good To Go, hvor hun siden november har været investor.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

"Too Good To Go er en vanvittig spændende virksomhed med et samfundsrelevant og godt formål, som rammer lige ned i tiden på samme måde, som Endomondo gjorde for 10 år siden. Stifterne er kommet imponerende langt på det første halvandet år, og potentialet er enormt. Min involvering begyndte med en investering i efteråret, og nu glæder jeg mig rigtig meget til også at tage del i driften sammen med stifterne," siger Mette Lykke, som de seneste fem måneder har været på barsel og dermed ikke har været en del af den daglige drift af Endomondo.

Hent FødevareWatch-appen til din iPhone HER og til Android HER.

Too Good To Go blev grundlagt i slutningen af 2015 af fem venner, baseret på et koncept, hvor mad og måltider kunne sælges via en app, i stedet for at blive smidt ud.

"Vi er fem relativt unge fyre, som har fået en virkelig god idé og er kommet godt i gang men ikke har erfaringen til virkelig at udrulle konceptet internationalt. Vi har ønsket at ansætte et ledelsesteam med nogle mere erfarne profiler, som virkelig kan sætte skub i udviklingen," siger medstifter og afgående direktør Stian Olesen.

Too Good To Go deltog i det kendte tv-program Løvens Hule, hvor selskabet sagde nej til det tilbud, de fik på åben skærm. I stedet fik de senere en aftale i stand med en af 'løverne' Birgit Aaby, som med sig i investorkredsen hev netop Mette Lykke og it-rigmanden Preben Damgaard.

Too Good To Go har brugere fordelt på syv lande og hovedkontor i København.

Det så du ikke på tv: Nej'et til løverne fører nu til et tocifret millionbeløb fra it-stjerner

Karate og dans udviklede sig til banebrydende koncept

Madspildsapp runder ny milepæl

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også