Medie: Tysk Arla-datterselskab mistede én mia i 2015

Datterselskabet Arla Foods Deutschland GmbH lavede i 2015 et stort minus på næsten én mia. kr.

Det er tilsyneladende ikke nogen guldrandet forretning for Arla at have det tyske datterselskab Arla Foods Deutschland GmbH.

Landbrugsavisen.dk skriver med henvisning til det svenske landbrugsmagasin ATL.se, at selskabet i 2015 leverede et minus på 132 mio. euro, svarende til 981 mio. kr. Året før var underskuddet 66 mio. kr.

Peter Giørtz-Carlsen, Arlas koncerndirektør for Europa, siger til Landbrugsavisen, at det store underskud skyldes flere ting:

"2015 har været et specielt år med store overskudsmængder af mælk, eftervirkninger af den russiske embargo og kvoternes ophævelse, og det har selvfølgelig sat sig i priserne på det tyske marked. Derudover er Tyskland et land med store discountandele i detailhandlen og store private label-andele, og det er de ting, som både vi og vores konkurrenter har set effekterne af i både 2015 og 2016."

Som det er tilfældet i flere andre europæiske lande, har Arla flere selskaber, og det store underskud Arla Foods Deutschland GmbH er ikke udtryk for et samlet tysk resultat.

Arla tør tro på europæisk vækstoptimisme

Arla forklarer 2,6 milliarder: Underskud, pensioner og Brexit

Arla vil presse detailbutikkerne på prisen

Arla til andelshavere om UK-resultater: Vi kommunikerer ikke gennem medierne

Andelshavere om milliardminus: "Det er uacceptabelt, at Arla Foods skjuler så mange løse ender i UK"

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også