Mangel på meloner lurer i horisonten

Høje priser på peberfrugter betyder, at spanske avlere har forlænget sæsonen og dermed udskudt overgangen til melondyrkning.
Foto: Michael Mottlau/Polfoto
Foto: Michael Mottlau/Polfoto

Sydeuropæiske leverandører advarer om, at der kan opstå mangel på meloner fra slutningen af april.

Det skriver Eurofruit.

Situationen kan opstå, fordi spanske avlere fra provisen Almería ikke har omlagt fra peberfrugter til meloner på grund af den seneste tids knaphed og høje priser på peberfrugter.

Ifølge mediet er avlere fra Costa Rica klar til at udnytte det hul i markedet, men i det mellemamerikanske land har det været en udfordrende sæson indtil nu, og det er derfor usikkert, om landets melonavlere kan levere en stor nok volumen af høj kvalitet til at tage over.

Adm. direktør for den britiske importvirksomhed Vidafresh, Terry Watts, bekræfter, at leverancen fra den vigtige Almería-region bliver forsinket.

"Når vi har situationer som denne, kigger vi normalt på at udvide sæsonen i Mellemamerika. Men det er svært, fordi det har været en sæson af meget blandet kvalitet efter de alvorlige konsekvenser forårsaget af orkanen Otto i november. Samtidig har der løbende været lange forsinkelser med afgang af skibe på grund af tung overbelastning i havnene i Moin og Limon(i Costa Rica, red.), som blot har forværret en meget vanskelig og udfordrende sæson," siger han.

Spansk frugt- og grønteksport nåede milliardrekord

Sydeuropæisk grøntsagskrise kan skabe rygvind til danske grøntsager

Salatkrisen gør det dyrere at være dansker

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også