Bornholmsk rigmandsfamilie investerer i øens ismejeri

Ocean Prawns-koncernen er trådt ind som medejere af Bornholms Ismejeri. Det skal hjælpe virksomheden med ikke at lave begynderfejl, siger stifteren.
Foto: Pressefoto
Foto: Pressefoto

Bornholms Ismejeri fra Svaneke åbner i den kommende uge en ny isfabrik, idet den eksisterende er blevet for lille.

Udvidelsen kommer på bagkant af, at Ocean Prawns-koncernen med rigmandsfamilien Barslund Jensen i spidsen i januar købte sig ind i Bornholms Ismejeri.

Det skriver Bornholms Tidende.

Ocean Prawns har købt sig til halvdelen af ejerskabet i et nyt anpartsselskab, Bornholms Ismejeri Aps. Både stifteren af Ocean Prawns Kristian Barslund Jensen og hans søn Daniel Barslund Jensen, der også er adm. direktør i Svaneke Bryghus, sidder i bestyrelsen i det nye selskab, mens Jonas Bohn er direktør. Ocean Prawns A/S og Solskin Aps har hver en ejerandel og stemmeandel på 50 pct.

"Ud over at de naturligvis har hjulpet med økonomien, har Daniel som direktør for Svaneke Bryghus jo en stor erfaring og viden om salg til den danske detailbranche. Så det er en fin og værdifuld sparring. Måske kan vi undgå nogle af børnesygdommene ved hjælp af deres viden, erfaring og sparring. Svaneke Bryghus er jo et lille bryggeri, som har vokset sig stort," siger Jonas Bohn til Bornholms Tidende.

I Coops butikker

Som FødevareWatch kunne berette i september 2016, har folkene bag Bornholms Ismejeri sikret afsætningen af is med en stor Coop-aftale.

"Vi lægger ud med 3 varianter af vores håndlavede is til supermarkederne, men vi er klar til at udvide sortimentet med nogle af de mere end 200 varianter vi serverer i ismejeriet på Bornholm," sagde ismejerist og medejer Jonas Bohn, Bornholms Ismejeri.

Coop sender bornholmsk is på hylderne landet over

FødevareWatch talte kort med Jonas Bohn, der ikke udelukkede, at den nye aftale kunne føre til nye investeringer.

"Det er fantastisk, at Coop har lyst til at prøve at løfte lidt op ude blandt de lokale fødevarer. For os er det super interessant, da det kan brede os ud over hele landet, som vi rigtig gerne vil. Det er klart, at bliver det en længerevarende aftale, skal der investeres i noget udstyr, og ansættes nogle mennesker. Det ville være helt fantastisk i et samfund som vores," sagde han.

De tre varianter af bornholmske gourmet-is er vanilje- chokolade- og en særlig jordbær-is.

"Isen fra Bornholms Ismejeri har alt det, vi ønsker fra nye varer i Coop. Høj kvalitet med masser af smag og lokal oprindelse med mennesker, der brænder passioneret for deres varer," udtalte Coops chef for lokale varer, Christian Christensen, i meddelelsen fra Coop.

Bornholmsk rejekoncern hiver nyt rekordresultat i land

Bornholmske is klar til Coops kæder

Bornholms Mosteri får tilført millioner

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også